Drachmann og Skagensmalerne

I 2006 lavede De Eventyrlystne en forestilling i to dele om Drachmann og Skagensmalerne i ord og toner. Premieren fandt sted den 22. juli i Drachmanns Hus.

   Drachmanns liv er andet og mere end marinemalerier, "Vi elsker vort land" og "Se, det summer af sol". Han var en stor og spændende personlighed. Hans venner i malerkolonien i Skagen er både en del af hans historie og hver for sig et stykke levende kultur, og deres billeder er kendt over hele landet. Tænk bare på Anna og Michael Ancher og Marie og P. S. Krøyer.
   Drachman var en af Nordens helt store digtere og var en overgang nærmest Danmarks nationaldigter.
   Alligevel er han ikke med i den nye litterære kanon.
Vi har prøvet at skabe et program, der får tilhøreren til at føle - og mærke! - at hans sjæl på forunderlig og mystisk vis stadig svæver over klitterne.

Program:

   1. del: Holger Drachmann 
        - Vi fortæller og synger om episoder i Drachmanns liv fra fødsel til død. 
          - Programmet bliver levendegjort af et PowerPoint-show.
   2. del: Skagensmalerne, deres liv og malerier - og deres Skagen
         - Om Drachmann, Krøyer, Michael Ancher, Anna Ancher, Oda og Christian Krogh
           - I denne afdeling lægges der særlig vægt på, at fortællinger, malerier og sange belyser hinanden.
           - Malerier og fotos vises i PowerPoint-show
 Tidsramme:
         -
2 x 45 minutter eller kortere.
           - Eksempelvis 35 intensive minutter kun om Skagensmalerne
 

Birthe og Anton med Drachman ved døren ind til Drachmans hus i Skagen.